En
lille forhistorie...
![]() |
Lige som alle raske drenge har jeg altid drømt om at
komme til USA og køre på Harley. Jeg har set "Easy
Rider" adskillige gange og hver gang drømt om, at det var mig,
der kørte derudaf med vinden i håret og en total følelse af frihed. For et par år siden var der en stor artikel i en af
søndagsaviserne om en dansker, som havde kørt tværs over USA fra Los Angeles
til Miami - ganske vist ikke på en Harley men en Honda Goldwing, men alligevel.
Jeg læste artiklen adskillige gange og ønskede, at det havde været mig. Godt
to år senere sidder jeg så og surfer på Internettet (når man nu ikke kan drøne
rundt på en Harley), og så ser jeg et opslag på et dansk rejsested, hvor der
er nogen, som søger deltagere til en MC-tur til USA. Jeg tog en hurtig
beslutning og bestilte noget materiale. Det viste sig, at det var den selvsamme
mand, Hans Jakob Sternkopf, som jeg havde læst om i artiklen for to år siden,
som nu arrangerede sådanne MC-ture. For at gøre en lang historie kortere så besluttede jeg ret hurtigt, at denne drøm måtte jeg simpelthen lade gå i opfyldelse.
|