Dagbog – dag 11-12

 
 Dag 11 – 27. juli Vik - Höfn – 315 km

solskin og blæsende,  
ca. 14 grader
  

   



Dagen er præget af lange, lige stræk. Vi kører over lavasletter - visse steder dækket af et op til 30 cm tykt moslag. Andre steder er der sort lavasand, så langt øjet rækker. En sandstorm i dette område kan angiveligt sandblæse en bil - eller motorcykel! Vi slipper med skrækken. For foden af gletsjeren Vatnajökul er der et kæmpe deltaområde, hvor smeltevandet fra gletsjeren løber af. Så vi kører over mange lave metalbroer. Og Vatnajökul er altså stor: vi bruger næsten en halv dag på at køre forbi. På et informationscenter ser vi en video om den dag i 1996, da vulkanen inde under gletsjeren kom i udbrud - den efterfølgende flodbølge ødelagde ALT. Heldigvis bor der ingen mennesker i dette område, men vejen er meget vigtig, da det er den eneste forbindelse mod nord.
Vi var på sejltur på en sø fyldt med isbjerge for foden af gletsjeren. Sejlede i et ombygget amerikansk amfibiekøretøj. Vi kørte videre og mødte to danskere på cykel på en totalt øde strækning i strid modvind (14 m/s) – de så ikke ud til at nyde det!
Et sted, ca. en times kørsel før Höfn, kunne man komme ud og køre på snescooter på gletsjeren. Det ville vi ellers gerne, men der var kun ture kl. 10 og 12. Og vi kom forbi kl. 18. Der ville desværre gå for meget tid med det næste dag, så vi var nødt til at opgive. I stedet kørte vi til Höfn og spiste en god middag på en hyggelig restaurant. Derefter kørte vi til vores overnatningssted – et stort sommerhus (gård 584), hvor der boede flere logerende. Klokken er efterhånden blevet 21:30 - jeg skal lige have et bad, og så skal jeg se dyner. Vi er alle godt møre efter dagens strabadser.


 Dag 12 28. juli – Höfn - Hotel Svartisskógur – 297 km

solskin og skyet, ca. 14 gr.   

 



Efter et stort morgenbord begiver vi os nu ud på turens sidste strækning. Den nordøstlige del af Island er et af de mest øde områder og en del af ringvejen er ikke asfalteret. Hvor der ikke er asfalt, består vejen af hårdtpresset grus, som er ok at køre på, hvis man tager det roligt. Og det gør man, for det er også ret bjergrigt, og rækværk bruger man ikke her.
I den første by vi møder efter godt 90 km, Djúpivogur, spiser vi frokost nede ved havnen på det hyggelige Hotel Framtid.
De havde den islandske specialitet Rådden haj, så det måtte vi selvfølgelig prøve, inkl. et glas brændevin. Det var sgu mere specielt end velsmagende!
Videre nordpå - nu er der kun grusvej langs kysten - og over bjergene. Heldigvis er der næsten ingen trafik, så vi tager det bare roligt og nyder den fantastiske rå natur. Ind imellem kommer der et stykke med asfalt og så lidt mere grus. Vi er
lidt fascinerede af, at her er så primitivt - ringvejen er trods alt den vigtigste vej på Island. Vi skal via den store by Egilsstadir og ca. 30 km nordpå for at komme til vores sidste overnatningssted, Hotel Svartisskógur. Eftersom vi jo har bestilt bondegårdsovernatning, bliver vi indlogeret på den tilhørende gård (482), hvor vi har hele 1. sal for os selv. Efter at have klædt om kører vi ned til hotellet og spiser aftensmad.
 

 Oversigt  Tilbage  Videre