|
Dag 11 – 27. juli
–
Vik - Höfn
– 315 km |
solskin og blæsende,
ca. 14 grader
|
 |
 |
Dagen er præget af
lange, lige stræk. Vi kører over lavasletter - visse steder dækket af
et op til 30 cm tykt moslag. Andre steder er der sort lavasand, så
langt øjet rækker. En sandstorm i dette område kan angiveligt
sandblæse en bil - eller motorcykel! Vi slipper med skrækken. For
foden af gletsjeren Vatnajökul er der et kæmpe deltaområde, hvor
smeltevandet fra gletsjeren løber af. Så vi kører over mange lave
metalbroer. Og Vatnajökul er altså stor: vi bruger næsten en halv dag
på at køre forbi. På et informationscenter ser vi en video om den dag
i 1996, da vulkanen inde under gletsjeren kom i udbrud - den
efterfølgende flodbølge ødelagde ALT. Heldigvis bor der ingen
mennesker i dette område, men vejen er meget vigtig, da det er den
eneste forbindelse mod nord. |
Vi var på sejltur på en
sø fyldt med isbjerge for foden af gletsjeren. Sejlede i et ombygget
amerikansk amfibiekøretøj. Vi kørte videre og mødte to danskere på
cykel på en totalt øde strækning i strid modvind (14 m/s) – de så ikke
ud til at nyde det!
Et sted, ca. en times kørsel før Höfn, kunne man komme ud og køre på
snescooter på gletsjeren. Det ville vi ellers gerne, men der var kun
ture kl. 10 og 12. Og vi kom forbi kl. 18. Der ville desværre gå for
meget tid med det næste dag, så vi var nødt til at opgive. I stedet
kørte vi til Höfn og spiste en god middag på en hyggelig restaurant.
Derefter kørte vi til vores overnatningssted – et stort sommerhus
(gård 584), hvor der boede flere logerende. Klokken er efterhånden
blevet 21:30 - jeg skal lige have et bad, og så skal jeg se dyner. Vi
er alle godt møre efter dagens strabadser.
|
|
Dag 12 –
28. juli
– Höfn - Hotel Svartisskógur –
297 km |
solskin
og skyet, ca. 14 gr.
|
 |
 |
Efter et stort
morgenbord begiver vi os nu ud på turens sidste strækning. Den
nordøstlige del af Island er et af de mest øde områder og en del af
ringvejen er ikke asfalteret. Hvor der ikke er asfalt, består vejen af
hårdtpresset grus, som er ok at køre på, hvis man tager det roligt. Og
det gør man, for det er også ret bjergrigt, og rækværk bruger man ikke
her.
I den første by vi møder efter godt 90 km, Djúpivogur, spiser vi
frokost nede ved havnen på det hyggelige Hotel Framtid.
De havde den islandske specialitet Rådden haj, så det måtte vi
selvfølgelig prøve, inkl. et glas brændevin. Det var sgu mere specielt
end velsmagende!
Videre nordpå - nu er der kun grusvej langs kysten - og over bjergene.
Heldigvis er der næsten ingen trafik, så vi tager det bare roligt og
nyder den fantastiske rå natur. Ind imellem kommer der et stykke med
asfalt og så lidt mere grus. Vi er |
lidt fascinerede af, at her er så primitivt - ringvejen
er trods alt den vigtigste vej på Island. Vi skal via den store by
Egilsstadir og ca. 30 km nordpå for at komme til vores sidste
overnatningssted, Hotel Svartisskógur. Eftersom
vi jo har bestilt bondegårdsovernatning, bliver vi indlogeret på den
tilhørende gård (482), hvor vi har hele 1. sal for os selv. Efter at
have klædt om kører vi ned til hotellet og spiser aftensmad.
|
Oversigt
Tilbage
Videre |
