Lille Kongelund har en stor
parkeringsplads med plads til alle. Indenfor er der masser af
hjerterum, men nok kun plads til omkring 30 personer. Vi kom 5
personer og ganske uanmeldt, men de flinke mennesker fandt hurtigt
plads til os.
Mht. flæsk så står valget mellem 8 eller 12 skiver til henholdsvis
129 kr. og 149 kr. Vi var tre, som skulle have flæsk, og vi valgte
alle portionen med 8 skiver.
Efter en kort ventetid blev flæsket serveret samlet på et stort fad
og med kartofler, persillesovs og rødbeder/sennep.
Flæsket var godt og sprødt, kartoflerne varme og fine, og sovsen
smagte godt med masser af friskhakket persille. Og vi glædede os
over, at der både var rødbeder og sennep til. Det venlige personale
spurgte, om vi ønskede flere kartofler og mere sovs, og det kom
hurtigt.
Det var en god flæskeoplevelse på den lille hyggelige restaurant med
den flinke betjening - vi kommer helt sikkert igen. De øvrige ting
på kortet så også rigtig gode ud.
|