Orø
Kro ligger på Orø, så alene turen dertil er pengene værd. Orø kan
nås både fra Holbæk og fra Hammer Bakker. Den sidste rute er den
mest charmerende, da turen foregår med en lille kabelstyret færge og
tager ca. 5 min. Den gamle kro ligger i kort afstand herfra, ved
siden af kirken.
Flæsket var velstegt og til tider knasende, kartoflerne var små og
nye, og så var sovsen nok en af de bedste, jeg har fået. Der var
rigeligt med persille i, og den var dejligt grøn. Tilbehøret var
også lidt ud over det sædvanlige - sennep, hakkede rødbeder,
agurkesalat og tyttebærsyltetøj.
Når der ikke falder flere kokkehuer af, skyldes det, at vi ventede i
næsten 40 min. og man var lidt langsom til at supplere med bl.a.
sovs. Lidt undskyldt er de dog, da der samtidig med os kom en
motorcykelklub med 25 personer - så de havde nok at se til. Men lad
dette ikke skræmme nogen - flæsket er turen værd.
|