2. dag, mandag den 5. (Phoenix / Globe - 229 km)
Tidligt op til et overdådigt morgenbord på hotellet. Derefter kørte vi i hotellets minibusser til Western States Motorcycle Rentals, hvor vores motorcykler stod linet op udenfor i solen og ventede på os."Min" motorcykel var en HD Sportster 883. Men inden vi kunne sætte os op og køre derudaf, skulle vi lige have ordnet papirarbejdet. Og derefter gav ejeren Frank en grundig instruktion i de forskellige typer motorcykler. Frank har oplevet lidt af hvert i de år, han har udlejet motorcykler, og billeder og ødelagte motorcykeldele i hans værksted vidner om, at det ikke altid går godt. Derfor gør Frank meget ud af at fortælle, at vi skal tage det roligt, indtil vi har lært motorcyklen at kende, passe på løst grus i svingene, huske at fjerne wirelåsen inden vi kører osv. Til sidst skal vi lige demonstrere, at vi rent faktisk kan styre og køre motorcyklen, inden vi slippes løs. Vi skal alle lige køre en tur rundt om blokken. Det klarer vi selvfølgelig allesammen, selv om det lykkes mig at køre forkert på denne korte tur. Allerede på dette tidspunkt beslutter jeg mig for, at det nok er bedst at overlade kortlæsning og stifinding til nogle af de andre i gruppen. Så med ganske få undtagelser lægger jeg mig på resten af turen altid bag nogle andre, der så sørger for at finde vej og huske, hvornår vi skal dreje osv.
Det er en fantastisk følelse endelig at være 'on the
road' på Harleyen. Vi kører stille og roligt ud gennem forstadskvartererne i
Phoenix med 60-70 km/t og den varme vind i ansigtet. Vi tager det allesammen
stille og roligt, for vi skal lige vænne os til vores maskiner. Så snart vi
kommer ud af byen dukker de første store kaktusser op. De ser ud præcis som i
westerns, og vi kører gennem en flot natur med røde bjerge og ørkenagtige
områder med kaktusser.
Vi er på vej mod den gamle mineby Globe der ligger 142
miles væk bag bjergene. Turen går gennem et bjergfyldt område med masser af
dejlige sving, og som på hele turen er vejene utroligt gode og velholdte. Der
er ingen huller i vejene her. Tiden flyver afsted og vi flyver afsted på vores
Harleyer. Det er fedt at køre sammen og høre lyden af 9 Harleyer (og 3 BMW'er
og en Suzuki, men de lyder ikke af så meget :-).
Vi er nu kommet rigtigt ud på landet og der er langt
mellem beboede områder. En gang i mellem kommer vi forbi nogle støvede trailere omgivet af rustne bilvrag. Gad vide, hvad det er for nogle mennesker,
som bor herude i disse vogne?
Om eftermiddagen ruller vi ind på en støvet
landevejsrestaurant for at få fyldt depoterne op med burgere og cola. Det er
vores første møde med amerikanerne, der sidder oppe ved baren med deres
cowboyhatte og drikker Budweisere. På en eller anden måde føles det lidt, som
om man er med i en film, og John Wayne kan komme ind, hvad øjeblik det skal være.
På den sidste strækning til Globe deler gruppen sig
lidt. Jeg kører sammen med 7 andre og vi cruiser stille og roligt derudaf. Der
er masser af sving og meget at se på - flotte bjerge, en stor sø på venstre hånd,
og pludselig dukker der en stor gammel jernbro op. Under broen løber der en
flod og det hele er simpelthen så flot, at vi bare må standse. Så vi stopper
på selve broen. Det skulle vi selvfølgelig aldrig have gjort, for den lokale
sherif kørte lige bag os i sin store Jeep. Han kalder os sammen, og så får vi
ellers en skideballe. Nu har han kørt bag ved os de sidste 10 min., og vi
ligger bare der og kører under 40 miles og sinker trafikken og gudhjælpemig,
om vi ikke også stopper på en bro, hvor der er stopforbud!? Vi lover bod og
bedring og lover at køre hurtigere og lade være med at stoppe. Det bliver ikke
sidste gang, at vi stifter nærmere bekendtskab med det lokale politi...