3. dag, tirsdag den 6. (Globe / Tombstone - 331 km) 

Dagens mål er westernbyen Tombstone, hvor Wyatt Earp og Clanton brødrene holdt til i 1800 og hvidkål. Vi skal køre omkring 200 miles i dag gennem et dejligt bjergrigt område. Det er gammelt Appache-land, og det er ikke svært at forestille sig en hel række indianere pludselig komme til syne på den nærmeste bakketop. Vi cruiser derudaf og smider motorcyklerne ind i det ene sving efter det andet. Herligt. Og samtidig bliver det varmere og varmere op ad formiddagen. Efter et par timers kørsel drejer vi af for at besøge det berømte forsøgscenter Biosphere 2. Det er kort fortalt et kæmpestort drivhus, hvor man lukkede otte videnskabsfolk inde i to et halvt år for at se om de kunne overleve i et kunstigt skabt miljø som jordens. Det er ikke et drivhus, som vi kender det fra mormors have. Det er stort. Meget stort. Faktisk er det så stort, at det har sit eget klima - det regner og der er regnskove og sågar et lille hav med fisk. Og det hele er en minikopi af jordens klima. 

Næste stop på turen mod Tombstone skulle have været en spansk missionsstation. Men nogle af deltagerne havde set på kortet, at vi kom tæt på et flymuseum og en stor flykirkegård nær Tucson. Så vi holdt en kort demokratisk rådslagning, som viste, at alle havde mere lyst til flymuseet end missionsstationen. Som alt andet i USA er flymuseet enormt. Vi tog bl.a. en bustur rundt i området og så en masse forskellige fly, bl.a. store B 52's og det første Air Force One. Ved siden af museet er en enorm kirkegård for gamle udrangerede fly. Der er omkring 5.000 fly her spredt ud over et ufatteligt stort område. Men de har jo plads nok, de amerikanere. I nærheden skulle der også være en missilsilo indrettet som museum. Den eneste silo, der stadig står, som dengang USA havde over 50 sådanne siloer over hele landet, som altid var bemandet 24 timer i døgnet, og hvor specialuddannede folk sad klar til at trykke på knappen, hvis præsidenten gav ordren. Desværre var siloen lukket om tirsdagen. 

Vi har brugt meget tid på museet og nu skal vi se at komme videre til Tombstone. Hans Jakob er kørt i forvejen med lastbilen for at sørge for vores indkvartering. Jeg er med i en gruppe på ca. 6 motorcykler, der nu som de sidste er på vej mod Tombstone. Der er dog længere end vi havde regnet med. Sådan er det ofte herovre. Hvad der ser ud som en lille strækning på kortet kan hurtigt tage adskillige timer. Det når da også at blive mørkt, inden vi når frem. Undervejs nyder vi en lilla solnedgang bag de røde bjerge ude i ørkenen. 

I Tombstone bor vi på et rigtigt westernmotel midt i byen. Rundt om motellet er der en trævaranda, hvor man kan sidde med en kold Bud, en varm cigar og nyde tilværelsen efter en hård dag på Harleyen. 

Om aften spiser vi sammen på Big Nose Kate's Saloon, der er kendt for sine store bøffer i halvanden kilos klassen. Vi nøjes dog med nummeret mindre. Bagefter får vi os et par Buds på en af de andre saloons sammen med de lokale cowboys, inden turen går hjem ad træfortovene, der er overalt i Tombstone - ligesom i westerns.

Tilbage til dag 2        Videre til dag 4