Dag 3 – 19. juli – Torshavn-Klaksvik –
209
km |
ca. 15-22 grader, først
tåget, skyer og sol
især fint om
eftermiddagen
|
|
|
Motorcyklerne havde
heldigvis klaret stormen – vi blev vækket allerede kl. 04:30 og skulle
forlade kahytten senest en time efter. Ved 6-tiden kørte vi fra borde
i Torshavn - det var vådt, fordi det lige havde regnet. Det var
heldigvis det eneste regn, vi oplevede på Færøerne.
Vores første overnatning var i Klaksvik i den nordøstlige del af
øerne, så vi begav os af sted i den retning. Vi var totalt overvældede
af, hvor smukt der var, så vi var nødt til at holde med jævne
mellemrum og fordøje indtrykkene. Der er meget grønt (det regner
normalt også meget!), med mange bjerge og så er det til at overskue.
Vejene er gode, og der er ikke meget trafik, så vi kunne køre i et
mageligt tempo. Vi fik taget de fleste veje og set kirker og idylliske
landsbyer og fjorde undervejs. |
Vi spiste frokost i byen
Gjógv og kørte lidt videre. I en lillebitte landsby så vi et papskilt
der inviterede til kaffe og kage, så vi var inde hos en flink dame og
få kaffe og hjemmebagt chokoladekage. Ved 19-tiden tog vi færgen til
Klaksvik (ca. 1 time) og blev indlogeret på Sømandshjemmet, hvor vi
lagde ud med at spise det eneste, der var på menukortet: Flæskesteg
med kartofler og brun sovs. Efter at have spist kørte vi via en
ensporet tunnel uden lys over til naboøen for at se solen gå ned.
|
Dag 4 – 20. juli – Klaksvik-Torshavn
– 200 km |
ca. 22 grader, solrigt og varmt,
om aftenen bliver det meget tåget
|
|
|
Vi vågnede til en
dejlig, solrig dag og brugte hele formiddagen på at se de to nordlige
øer Kunoy og Vidaroy. Vi kørte bl.a. gennem flere ensporede tunneller
uden lys - spændende! Naturen er fantastisk flot og barsk. I fjordene
er der ofte dambrug, der er en stor indtægtskilde her, og vi så
kæmpe-store laks springe. Vi tog færgen tilbage fra Klaksvik ved
13-tiden og satte kursen direkte mod Vestmanna, hvor vi købte billet
til en 2-timers tur langs kysten til fuglefjeldene. En lidt lang tur,
syntes vi. Men både vejret og turen var flot, og vi så mange fugle.
Turen var slut kl. 19, og vi kørte derefter en lille tur til naboøen
Vagur, via den nye flotte tunnel. Men ret hurtigt skiftede vejret og
det begyndte at blæse og blive koldt. Så vi skyndte os tilbage i
retning mod Torshavn og vores sidste |
overnatning. Tågen blev
tykkere og tykkere, og da vi kom til Torshavn,
kunne vi ikke se mange meter. Og vi kunne hellere ikke se vores hotel,
Hotel Føroyar.
Måske var det fordi, det var hvidt, havde græs på toppen og lå oppe på
en bakke indhyldet i tåge! Vi nåede først frem kl. 22 - kolde og
sultne. Men køkkenet havde lige lukket, og vi orkede ikke at kæmpe os
ned til byen med risiko for at fare vild. Så vi gik sultne i seng. |
Oversigt
Tilbage
Videre |