Turen dag for dag - 17. juli til 2. august 2006
Under hver dag ser du de billeder, vi tog den pågældende dag. Klik på dem for at gå til Flickr-albummet, hvor du kan se dem - også i større format. I oversigten på Flickr kan du bladre videre til næste dag. Du kan også vælge at klikke på galleri i menuen ovenfor for at se alle billeder. Du kan også udskrive en printervenlig udgave.
Dag 1: København - Arvika (S) (529 km)
En dejlig varm og solrig morgen. Jeg stod op kl. 5 og kørte af sted til Frank og Tina i Fredensborg. Efter lidt ompakning af bagagen var vi klar og nåede færgen Helsingør-Helsingborg kl. 9.
Vi havde på forhånd besluttet, at vi ikke ville køre på motorvej. Men for ligesom at komme i gang tog vi alligevel E6 fra Helsingborg til Göteborg, hvor vi drejede fra og fulgte vej 45. Denne landevej - der i øvrigt går hele vejen op til den finske grænse - er ikke specielt trafikeret og god at køre på. Ved halv to-tiden spiste vi dagens ret på et värdshus ved landevejen: Bøf Lindström med kartofler, pebersovs, tyttebær + 1 sodavand + kaffe for 59 svenske kr!
Vi fulgte vej 45 op til Åmål, hvor vi drejede fra og derefter fulgte en rigtig flot, snoet vej til Arvika og Ingerstrand Camping. Vi havde hjemmefra reserveret en hytte til vores første overnatning. Efter at være blevet indlogeret gik vi op til en nærliggende restaurant og fik en omgang halvkedelig mad. Men udsigten over søen fejlede ikke noget, og solen skinnede.
Vejret: Varmt og solrigt i starten. Fra Göteborg blev det lidt overskyet og blæsende. Senere igen sol.
Hytte: 425 SEK for en pænt stor hytte med køleskab, vand og kogeplader.


 

Dag 2: Arvika (S) - Røros (N) (449 km) - total: 978 km
 Vi kom nogenlunde tidligt op i dag og forlod pladsen kl. 9. Endnu en flot dag med sol og blå himmel! På en eller anden måde lykkedes det os at køre i en anden retning end planlagt - men det gjorde nu ikke så meget. Vi fulgte vej 61 mod Kongsvinger i Norge og fulgte derefter de meget flotte veje 25 og 26 mod Trysil. Wow! Fantastisk flot tur langs brusende elve og ca. 10 km langs en sø/elv, hvor vejen gik helt ude ved vandet med bjergene på den anden side. Det var bare FLOT!
Frokosten blev indtaget på en Statoil-tank i form af varm kakao og hotdogs.
Fra Trysil tog vi vej 30 mod Røros. Vi holdt pause på en rasteplads og talte med et norsk par på Harley. De havde været nordpå via Trondheim til Tromsø med 10 grader, øsregnvejr og blæst den sidste uge. Vandet havde stået ind over færgen på vej til Tromsø og saltvandet havde ødelagt det elektriske system på Harley'en, som måtte fragtes tilbage til Trondheim for at blive repareret. De var glade for nu at være nede i varmen igen - og vi frygtede lidt for, hvad der mon ventede os længere nordpå!
Vi fortsatte mod Røros - vi var nu kommet noget højere op, og temperaturen var dalet betragteligt. Faktisk var det rimeligt koldt. Vi nåede først frem til Røros kl. 19:30. Vi havde ikke bestilt overnatning, og ALT var udsolgt. Kun på Quality Hotel var der ledige værelser. Det var ikke lige den høje standard vi havde tænkt os, men der var ikke andet at gøre. Vi fik et værelse til 3 personer for 1.117 NOK (inkl. morgenmad).
Vi gik en tur ned i byen, der står på UNESCOS Verdensarv-liste. Det er en gammel mineby med velbevarede træhuse fra ca. 1640. Vældig flot og hyggelig. Vi gik en tur i byen og spiste wienerschnitzel på en italiensk restaurant.
Hjemme på hotellet forsynede vi os af den gratis kaffe, som vi drak til tonerne af en hyggepianist. Og så var det ellers på hovedet i seng - man bliver sgu træt af al den friske luft.
Vejret: Varmt og solrigt om morgenen. Da vi kom til Norge, blev det gradvist køligere, men solen skinnede stadig. Det blev dog lidt koldt til allersidst, efterhånden som vi kom højere op i bjergene.


 

Dag 3: Røros - Trondheim (184 km) - total: 1.162 km
Endnu en flot og solrig dag! Dog lidt køligt fra morgenstunden, da vi er højt oppe. Først et stort morgenbord på hotellet (manglede også bare til den pris!).
Vi startede med at køre ud til minen "Olavs gruva" ca. 13 km uden for Røros. Kl. 11 fik vi en guidet rundvisning i minen fra 1640 - det var barske forhold de arbejdede under dengang. Meget spændende. Vi kørte fra minen ca. 12:30 ad vej 30 - endnu en rigtig flot vej. Vi kørte nu nedad, og det blev gradvist varmere. Flotte udsigter. Vi spiste vafler og drak kaffe ved et vandfald, og derefter kørte vi en 20-30 km langs en flod, som løb langs med vejen. Vi stoppede ved en hængebro og faldt i snak med en dansker, som havde et hus på den anden side af vejen. Perfekt, hvis man er vild med at fiske og gå på jagt. Det var en helt vildt flot tur!
De sidste 50 km kørte vi ad E6 ind til Trondheim. Vi havde allerede om formiddagen ringet til vandrerhjemmet og bestilt et værelse med 3 senge til 645 NOK inkl. morgenmad. Vi ankom kl. 18, og efter at være blevet indlogeret gik vi en tur ned i byen, hvor vi først så Nidaros Domen - en fantastisk flot domkirke i gotisk stil fra 1200-tallet.
Vi gik ned til havnen og spiste på en udendørs restaurant i flot solskin. Varmt og dejligt. Bagefter gik vi en tur i byen og ned langs floden. Var også oppe og se byens fæstning. Herfra så vi solen gå ned kl. 10:45 - men helt mørkt blev det ikke.
 

Dag 4: Trondheim - Skogmo (381 km) - total: 1.543 km
Endnu en fantastisk flot dag med blå himmel og solskin! Hvor længe kan det blive ved? Morgenmad på vandrerhjemmet og af sted kl. 8:30. Først ad E6 125 km til Steinkjer. E6 er her ikke nogen motorvej i gængs forstand. Visse steder er den kun en ensporet vej med 60-90 km/t hastighedsbegrænsning. Lidt nord for Steinkjer drejer vi af og kører ad kystvejen rv17. En af de flotteste vejstrækninger i Norge, der går ca. 800 km langs med kysten helt ude ved vandet op til Bodø. Undervejs skal vi med 6 færger. Vejen slutter simpelthen, og så ligger der en lille færge. Hyggeligt. Det første stykke af rv17 er med grønne marker og temmeligt bjergrigt. Rigtig flot. Der er ikke mange biler, men bjerge, søer, havet og en masse sving! Vi mødte nogle tyske cyklister, som var på vej til Nordkap! Respekt!
Vi nåede turens 1. færge, lige inden den sejlede! Kl. 16:30 ringede vi til en campingplads og reserverede en hytte (sørg for at få det lille hæfte om rv17 med info om overnatningssteder m.m.). Efter færgen spiste vi aftensmad i form af indisk risret på kro. Vi ankom til campingpladsen kl. 20 (hvor alle hytter i mellemtiden var udsolgt - godt vi havde bestilt!)
Der var ikke så meget at lave, så vi gik i bad og slappede af og faldt hurtigt i søvn oven på dagens strabadser.
Vejret: Solrigt, stille, skyfri blå himmel. Hytte: Skogmo Camping, 340 NOK.


 
Dag 5: Skogmo - Furøy (238 km) - total: 1.781 km
Vækkeuret ringede kl. 6 - kl. 7:10 kørte vi ned til dagens første færge. Vi havde dog forregnet os, så vi måtte vente 50 minutter, til færgen kom. Første stræk ad rv17 var kun 17 km, så skulle vi med næste færge, som dog heldigvis lå og ventede og sejlede umiddelbart efter. Denne færgetur tog 60 min. Utroligt flotte landskaber - bjerge, havet og snoede veje.
Frokosten købte vi i et supermarked i form af brød og pålæg. Vi kom lige nøjagtig for sent til næste færge og måtte derfor vente i halvanden time. Men det gjorde ikke noget - vi lå og blundede i solen. Dagens sidste færge nåede vi i sidste sekund - vi var de sidste, der kørte ombord. Med denne færge krydsede vi Polarcirklen - det blev sagt over højttaleren, og inde på land markerede en globus skillelinjen.
Vi har i dag været med i alt 4 små færger. Ved middagstid ringede vi og bestilte en hytte - vi var fremme på campingpladsen kl. 19:30. Hytten ligger 50 m fra fjorden med en fantastisk udsigt over fjorden og med bjergene i baggrunden.
Vi snakkede med et ældre dansk par, som havde kørt til Nordkap på en Triumph fra 1981. Frank lånte mandens fiskestang og fangede en lille fisk (ca. 6 cm.).
Vejret: Fantastisk flot. Solrigt, blå himmel og varmt.
Hytte: Rigtig flot ny hytte til 550 NOK med køleskab, vask og kogeplader.
Aftensmad: Dåse med spagetti og kødsovs + brød.


 
Dag 6: Furøy - Å (190 km) - total: 1.971 km
I dag skal vi ud og se Svartisen-gletsjeren. Vi startede med at køre 15 km nordpå ad rv17 til gletsjeren. Båden ud til selve gletsjeren gik kl. 10. En lille sejltur på ca. 10 min. og derefter 1 km til fods til et udsigtspunkt lige over for gletsjeren. Vi fik kaffe og vafler, mens vi nød udsigten. Kl. blev 12:30 inden vi kom af sted igen mod Bodø. Vi kørte det sidste stykke ad den flotte rv17 og drejede derefter ned mod Bodø og kørte ned til havnen. Aftenens sidste færge gik kl. 17:45. Vi kørte op foran en lang kø og parkerede motorcyklerne, og så ventede vi halvanden time til færgens afgang. Sejlturen til Moskenes på Lofoten varede 3,5 timer, og vi fik aftensmad i form af labskovs ombord. Om eftermiddagen havde vi ringet til vandrerhjemmet i den sydligste by Å og bestilt plads. Vi ankom kl. 21:15 - da vi kørte i land, fik vi lige en skylle. Å lå blot 5 km fra Moskenes - vores værelse lå i en stor hvid trævilla på toppen af en bakke midt i byen. Frank og jeg gik en tur ned på bryggen, dvs. havnen. Kl. var godt 22, men restauranten havde åbent og da jeg så, at de havde specialiteten torsketunger, var jeg nødt til at prøve det!
Vejret: Meget varmt og solrigt ved gletsjeren. Senere noget køligere.
Vandrerhjem: 495 NOK for tre personer.


 
Dag 7: Å - Andenes (323 km) - total: 2.294 km
Da vi står op, er det overskyet med lavthængende skyer. Det ser meget dramatisk ud, men passer faktisk godt til den barske natur på Lofoten. Vi kører ad små veje og kommer undertiden gennem små, idylliske fiskerbyer. Skyerne hænger lavt hele formiddagen, men der er også perioder, hvor solen titter igennem. Trafik er der ikke meget af. Undervejs besøger vi Lofot-katedralen - en stor kirke bygget i træ. Vi kører ad E10, indtil vi drejer af og følger vej 82 mod Andenes på den nordligste spids. Lofoten er fantastisk - minder lidt om Færøerne med bjerge, snoede veje, charmerende små fiskerlejre og barsk natur.
Vi spiser aftensmad på en ensomt beliggende kro og ankommer først til Andenes kl. 19:30 om aftenen. Vi har ikke bestilt overnatning, og alt er optaget. Vi bliver dog henvist til Hotel Andrikken, hvor vi får et tre-personers værelse til 750 NOK.
Vi henter lidt chips og cola nede i den lokale kiosk og går op på værelset og ser en film, inden vi falder i dyb søvn.


 
Dag 8: Andenes - Sekkemo (398 km) - total: 2.692 km
 I dag skal vi med morgenfærgen til Gryllefjord. Så vi er allerede oppe kl. 6 og får pakket motorcyklerne. Kl. 7 sidder vi i hotellets restaurant og spiser morgenmad. Vi har god tid, for færgen skal først afgå kl. 9. Vi triller ned til havnen og kører ad en grusvej ud til spidsen, hvor færgen ligger. Det er en gammel plimsoller fra 1960'erne, og den sejler kun i sommermånederne. Vi har valgt færgen, fordi alternativet var at køre en stor del af den samme vej tilbage ned gennem Lofoten. Det er en ganske pæn dag, lidt overskyet men ellers fint. Mandskabet fortæller os, at båden vil rulle kraftigt, så vores mc'er bliver spændt fast efter alle kunstens regler med pælestik og råbåndsknob og hvad ved jeg. Det viser sig at være klogt, for pga. bådens konstruktion ruller den temmeligt kraftigt fra side til side under den 1 time og 40 min. lange overfart.
Vi kørte videre ad smukke, snoede veje gennem et øde og flot landskab, indtil vi nåede ud til E6. E6 er i denne del af landet ikke en motorvej, men blot en landevej med ét spor i hver retning. Og meget flot - solen er nu også kommet frem, og det er rigtigt lækkert! Vi har en fantastisk tur langs Alta-fjorden. Frokosten indtages på en tankstation - gode gamle Restaurant Statoil. På nuværende tidspunkt mener vi godt at kunne overskue, at vi vil nå Nordkap dagen efter, så vi ringer til campingpladsen og reserverer en hytte.
Trafikken er behersket, og vi kører og nyder naturen og fjorden i fulde drag. Hen under aften spiser vi aftensmad på en restaurant ved landevejen - jeg fik noget røget rensdyrkød i flødesovs... mums!
Efter aftensmaden blev vi enige om, at vi godt lige kunne tage et stræk mere, før vi begyndte at lede efter en campingplads, så vi kørte endnu 70 km - bl.a. over "Kvarnangsfjellet", hvor vi kom godt op i højderne. Her oppe var der koldt, og der blæste en hel pelikan! Herefter gik vejen nedad igen, og nede ved fjorden på den anden side fandt vi en campingplads og fik en hytte til 400 NOK.
Vi har en fin udsigt over fjorden fra vores hytte og får os lige en kop varm kakao. Derefter går vi op og får et bad, og kl. 23 ligger vi i vores senge og sover de retfærdiges søvn. Det er stadig helt lyst!


 
Dag 9: Sekkemo - Skarsvåg (Nordkap) (352 km) - total: 3.044 km
 Vi vågnede til solskin og endnu en fin dag. Kl. 8 kørte vi derudaf - endnu et flot stræk langs fjorden. Naturen er fantastisk - golde bjerge, fjorden og ind imellem små hyggelige landsbyer, som vi kører igennem. Samtidig kan vi også mærke, at vi hele tiden kommer længere og længere nordpå: det bliver koldere og koldere. I byen Alta holder vi pause og ryster af kulde, da vi stiger af på en tankstation. Jeg har ellers lange underhylere og en masse tøj på, men det er pissekoldt (ca. 7 grader, viser det sig). Så vi må ind på tanken og have noget varm kakao og en varm hotdog og noget mere varm kakao. Efter at have fået varmen tager jeg også mit regntøj på for at holde kulden ude.
Så går det ellers videre i retning mod Nordkap - ind imellem er der en lille smule støvregn, men også sol. Da vi drejer af på E69, der fører til Nordkap, føler vi, at nu er vi der snart. Men der er stadig lang vej - næsten 150 km. Men det gør ikke noget, for solen skinner, og vi kører på en vej helt ude ved havet og nyder naturen og svingene. Nu om dage er det blevet lettere at komme til Nordkap - der er bygget en næsten 7 km lang tunnel i stedet for færgen.
Efter at være kommet igennem Nordkaptunnelen og endnu en tunnel kører vi ind i hovedbyen Honningsvåg for at proviantere. Vi er jo nødt til at fejre, at vi endelig er kommet til Nordkap. Derefter kører vi de sidste 30 km til den lille fiskerby Skarsvåg og vores campingplads, Kirkeporten Camping, der er verdens nordligste campingplads.
Det var godt vi ringede og bestilte en hytte, for ellers havde vi været på den. Vi har fået en af deres bedste hytter: En næsten ny, stor hytte med ekstra soveværelse og køkken og bad. Og en stor stue. Pris 750 NOK.
Vi får os et par dejlige bade og får lige en lille en for at fejre, at vi nu har nået rejsens mål - næsten. Der er stadig 10 km op til selve Nordkap, men det er overskyet, tåget og diset (for ikke at tale om koldt), så vi beslutter, at udskyde dette besøg til i morgen, hvor vejret måske er bedre. Vi er trætte og vil bare slappe af og have lidt at drikke. Ovre i receptionens hyggelige café får vi rensdyr i flødesovs med kartoffelmos.
Tilbage i hytten får vi et par øl og lidt tørfisk, og så er det ellers dybt godnat!


 
Dag 10: Skarsvåg (Nordkap) - Jergol (333 km) - total: 3.377 km
 Vi sov længe i dag - til kl. 9. Den blev 11, inden vi fik sat kursen mod selve Nordkap. Formedelst 190 NOK pr. person blev vi sluppet ind på området. Det var overskyet og meget tåget, så turen derop var ingen fornøjelse. Det klarede dog lidt op, da vi kom ud på udsigtsplatformen, og vi fik taget det obligatoriske billede. Temperaturen er ca. 6 grader, og vi kan næste ikke se vores egne motorcykler ude på parkeringspladsen, så tåget er det. Der er en meget god udstilling om Nordkap i centret og en flot panoramafilm på 17 min. Lidt historie: En italiener gik herop i 1600-tallet og den thailandske konge besøgte stedet i 1907. Vejen blev først bygget i 1956 og tunnellen (6.780 m) først i 1998.
Vi sluttede af med at skylle det hele ned med kaffe og vafler i caféen. Af sted kl. 14:30. Vi spiste en dårlig frokost på Russenes Kro (undgå det sted!). Videre mod Lakselv og bagefter mod Karasjok. Vejret blev hurtigt varmere og bedre blot 150 km fra Nordkap. Nu var vi tilbage til solskin og behageligt varmt vejr. Vi satte kursen sydpå mod den finske grænse. Vi var forbi Sven Engholm's Husky (en fyr med slædehunde og hytter). Men alt var desværre udsolgt her kl. 8 om aftenen. Han var dog rigtig flink og ringede på eget initiativ rundt, og fandt ud af, at der var en ledig hytte 30 km derfra i den rigtige retning. Så af sted igen. Kl. 21 kom vi til stedet, som var ejet af en mut finne. Det var nu sikkert en helt almindelig finne, for de fleste finner har vist ikke ligefrem let til smil. Anyways, han kunne jo godt se, at vi nok var lidt presset her kl. 21 om aftenen med 100 km til næste by, så prisskruen blev vist lige vredet et par ekstra omgange. Vi valgte hans billigste tilbud: to nussede rum i en tilbygning med bad på gangen. 250 NOK pr. person.
Vi havde ikke fået aftensmad, og der var ikke noget at hente hos vores finske vært. Så vi drak noget varm kakao og spiste nogle kiks. Bagefter gik vi i bad og på hovedet i seng. Dvs. Frank sov faktisk allerede under kakaodrikningen. Jeg sad faktisk og talte med/til ham, da jeg kunne konstatere, at han ikke svarede. Han var faldet i dyb søvn oven på strabadserne, og han kom ikke ud af sin koma før næste morgen.


 
Dag 11: Jergol (N) - Övre Soppero (S) (294 km) - total: 3.671 km
 Af sted ved 9-tiden gennem Finnmarken. Et storslået og meget øde område. Vi møder kun få biler, og der er 80-100 km mellem små samfund med 5-10 huse. Små birketræer og buske så langt øjet rækker. Det er meget flot med bakker og søer og elve af og til. Men også lidt ensformigt. Vejret var hele dagen skyfrit, solrigt og varmt!
Vi krydsede uden problemer og uden at skulle vise pas grænsen til Finland. Efter ca. 150 km krydsede vi så grænsen til Sverige. Grænsen var slet ikke bemandet. Vi fandt hurtigt vej 45, som vi nu ville følge hele vejen ned gennem midten af Sverige. Den første del af vejen fra Kaaresuando var under reparation, så vi kørte 18 km i en støvsky og i snegletempo gennem grus, småsten og huller.
Aftenen før havde vi ikke fået aftensmad, i dag ingen morgenmad, én pølse til frokost, så ud på eftermiddagen var vi efterhånden blevet godt sultne. Der var simpelthen ingen steder at spise. Så da vi så det første spisested i Sverige, slog vi til. Det var et kombineret hotel/vandrerhjem/cafeteria i en lillebitte flække. Her sidst på eftermiddagen var det nu blevet rigtig varmt, så vi satte os ud i haven og spiste (røget renbøf med kartoffelmos). Kl. 18 ville vi egentlig have kørt videre, men da vi prøvede at ringe til det næste vandrerhjem i Gällivare 150 km væk, var alt udsolgt. Så vi besluttede os for at blive.
Kromutter var rigtig flink. Vi bestilte et rum til 3 (pris 175 SEK pr. person) - men fordi der stort set ikke var andre gæster, fik vi to værelser til den samme pris. Stedet er ret specielt - nede i kælderen under vandrerhjemmet har de indrettet hotelværelser ligesom i en lille landsby - ret specielt.
Vi gik over på tanken (meget andet var der ikke i byen) og købte aftensmad:
 Tina: Ravioli på dåse
 Torben: En lille yoghurt
 Frank: En pose skumfiduser
Efter at have spist aftensmad gik Frank og Tina en tur ned til søen. Jeg gik direkte i seng kl. 21 - fuldstændig udmattet.


 
Dag 12: Övre Soppero - Kitajaur (307 km) - total: 3.978 km
Vi startede dagen med en jättefin morgenmad på vandrerhjemmet: 40 SEK pr. person.
Derefter af sted kl. 9:30 ad lange, lige (og snoede) veje gennem et øde område med skove og søer. I den lille by Vittangi besøgte vi en elgfarm (www.moosefarm.se) og fik en guidet tur ud til elgene i en indhegning. Der var en 6 uger gammel elgunge, en hunelg på 1 år og en større han på godt 2 år. Meget spændende at opleve disse store dyr på nært hold. På hele turen så vi masser af "pas-på-elgene-skilte", men vi så dem aldrig "live", så det var sjovt at se dem her.
I Vittangi var det bagefter blevet tid til dagens ret: "Köttbullar med potatis, brun sovs og tyttebærsyltetøj + et glas saftevand. Pris 65 SEK.
Videre ad vej 45 til Jokmokk, hvor vi besøgte et meget spændende same-museum. Meget interessant med de samer - de har jo været i området i flere tusinde år. Kl. 18 kørte vi videre på lykke og from mod det, der så ud til at være næste større by, Arvidsjaur. Vi tænkte, at der jo nok dukkede en campingplads op undervejs. Efter 45 km gennem skovrigt område, havde vi ikke set noget som helst, så da vi spottede en café ved vejsiden, stoppede vi for at få lidt at spise. Det viste sig, at stedet var ejet af et dansk par! Vi fik lækker sandwich og kaffe og spurgte, om de vidste, om der var mulighed for overnatning i nærheden. Tilfældigvis stod de for at udleje naboens sommerhus lige ved siden af. Det kostede 400 SEK for hele huset. Vi slog til, og bestilte en omgang vafler + mere kaffe. De var rigtig flinke - de gik på jagt i området, fiskede og røgede selv deres fisk. De kunne selvfølgelig også fortælle nogle bjørnehistorier: Der havde kun været tre eksempler på, at mennesker i området var kommet i konflikt med bjørne. I et tilfælde havde en jægers hund fået færten af en tidligere skamskudt bjørn. Pga. hunden gik bjørnen nu til angreb og dræbte jægeren. I et andet tilfælde gik en mand i skoven i sine egne tanker og kom til at træde på en sovende bjørn - hvem der blev mest forskrækket vides ikke, men de løb i hvert fald skrigende i hver sin retning. Den tredje historie handlede om to børn, som mødte en bjørn. De kastede sig på jorden og spillede døde (som de havde lært). Bjørnen snusede lidt til dem og gik så videre. Moralen var, at det er vigtigt at tale, synge eller støje på anden måde, så man ikke kommer til at overraske bjørnene. Og her må jeg sige, at jeg er ekstra glad for mine dragpipes på motorcyklen - dem er der ingen bjørn, der kan overhøre!
Inden vi gik over i vores sommerhus, kom café-fatter lige med tre dåser danske Carlsberg Sort Guld på husets regning! Så var vi klar til at synke ned i sofaen med en kold øl og se Jurassice Park 2 i fjerneren, inden vi gik i seng kl. 23:30.
Vejret havde hele dagen været meget varmt og solrigt. Utroligt, at vi kan blive ved med at være så heldige!


 
Dag 13: Kitajaur - Sorsele (198 km) - total: 4.176 km
Vi vågnede til endnu en flot dag med solskin og blå himmel! Frank, der er ivrig lystfisker, var lige inde i caféens butik og købe en ægte, håndlavet same-kniv til 1.400 SEK. Vi havde i en brochure set, at der skulle være mulighed for river rafting i nærheden, og efter en lille times kørsel ad vej 45 fandt vi stedet, som vi kunne se fra vejen. Den næste tur var dog først kl. 12, så vi ventede og slappede af i 2 timer i det gode vejr.
Da tiden var inden, blev vi iført våddragt, redningsvest og hjelm, og så kørte hele holdet et stykke opad floden. Derefter sejlede vi nedad på en ca. 9 km lang strækning. Floden var ikke så vild - en såkaldt klasse II. Men der var da et par pæne hvirvler, og da vi på et tidspunkt sejlede ind i en stor sten under vandet, røg jeg og en 7-årig dreng overbord! Moren nåede lige akkurat at få fat i drengens arm. Jeg selv var ved at glide væk i strømmen, men nåede lige at få rakt min pagaj frem mod de andre, som så kunne hive mig ind. Pyha! Ellers var det en flot tur - vi fik en kop kaffe undervejs, mens vi stille og roligt drev af sted. Hele turen tog ca. 1 time.
Vi kørte videre ca. 13:30 - vejen snoede sig gennem et skovrigt område kun afbrudt af søer og floder en gang imellem. Kl. 16 spiste vi frokost i Arvidsjaur, og så videre gennem et ensformigt landskab til byen Sorsele. Her lejede vi en hytte på en større campingplads: 500 SEK for en hytte med toilet og bad.
Vi gik ned på den lokale grillbar og fik en gang aftensmad - og efter at have provianteret på den lokale tank, gik vi hjem og fik et bad og så i seng kl. 23:30.


 
Dag 14: Sorsele - Åsarne (454 km) - total: 4.630 km
 Endnu en dag med varmt og solrigt vejr. Vi kørte af sted ved 8-tiden. Ca. 40 km uden for Sorsele så vi et skilt til en campingplads, der reklamerede med morgenmad, så den indtog vi der.
Ellers var det ikke nogen begivenhedsrig dag - stadig ad vej 45, der skiftevis gik ligeud og var lidt snoet, skove, søer og ind imellem mindre byer.
Vi kørte indtil kl. 20, og fandt så en hytte (stuga på svensk) til 450 SEK inkl. toilet + adgang til bad. Inden der var gået en halv time, sov Frank selvfølgelig!


 
Dag 15: Åsarne - Orsa (255 km) - total: 4.885 km
 Vi startede dagen med at køre hen til byens lokale café og få morgenmad. Da vi kørte derfra, fik vi en lille byge - ca. 5 min. - derefter fint vejr resten af dagen.
Vi fortsatte vores færd ad vej 45. Dagen skulle senere vise sig at få en lidt dramatisk afslutning, men indtil videre kørte vi derudaf gennem et landskab, der mindede meget om det, vi havde set de sidste mange dage. Træerne var blevet lidt større, der var kommet lidt mere trafik, og der var blevet kortere mellem byerne, der også langsomt blev større. Erfaringen havde lært os, at når vi mødte en restaurant, var det med at slå til, da der måske ellers kunne gå mange timer, før den næste dukkede op. Restauranten i den lille flække, viste sig kun at have thaimad på menuen, og værtinden var da også selv fra de egne. Ganske rart med lidt variation i forhold til kødboller og mos.
På vej til toilettet fandt jeg den lokale afvis med en forsidehistorie om thaier i dette område i midtsverige, der hedder Dalarna. Dette område er kendt for, at der er mange blåbær i skovene. Så blåbærejerne hyrer plukkere til at plukke blåbær i sæsonen. Hvert år kommer således godt 100 thaier med fly fra Thailand for at plukke blåbær i ca. 4 måneder. Efter fratræk af flybillet og kost/logi kan et mand/kone-team tjene nok til at leve for resten af året i Thailand - men så arbejdes der også fra 5-21 hver dag i 4 mdr. Som der stod i artiklen, så er thaierne en meget efterspurgt arbejdskraft, fordi de ikke er bange for at tage fat...
Nå, videre til byen Osaros. Her ligger Europas største bjørnepark, så den ville vi lige kigge på. På vej ud til parken kører vi ind over en parkeringsplads. Frank kører forrest og jeg kører bagved. Vi kører forbi en række biler, som holder parkeret i båse. Frank stopper for at komme ud på vejen, og jeg holder lige bagved. På min højre side (under en meter fra motorcyklen) holder en bil parkeret med bagenden vendende ud mod mig. Mens vi holder der, ser jeg hans baklys begynde at lyse, og så bakker han lige ud i mig, inden jeg kan nå at gøre andet et råbe "STOP!". Bilens trækkrog rammer motorcyklens udstødningsrør, og min fod bliver klemt mellem motorcyklen og bilens kofanger. Motorcyklen lægger sig ned på venstre side og jeg lader mig falde til siden og kommer væk fra motorcyklen. Bilen stopper heldigvis med det samme. Min første tanke - bortset fra at jeg næsten ikke kan stå på foden - er "bare motorcyklen nu ikke er blevet ridset/bulet". Heldigvis har lædersidetaskerne og en stor sportstaske over bagsædet taget af. Vi får rejst den op og konstaterer, at der ikke er sket noget som helst. Pyh! Manden i bilen - en ældre herre - er meget ked af det og undskylder mange gange. Heldigvis er der jo ikke sket noget, bortset fra at min fod er noget øm. Heldigvis har jeg både kraftige motorcykelstøvler og handsker på!
Vi kører derefter videre til bjørneparken. Efter at have gået i 10 min. gennem parken, kan jeg se, at jeg ikke kan gå hele parken rundt. Min fod gør for ondt. Så Frank og Tina går en tur gennem parken, mens jeg venter. Jeg er dog heldig på vejen tilbage at møde en parkbetjent, som har lommerne fulde af gulerødder - han går hen til hegnet med gulerødderne, og snart kommer alle bjørnene løbende! De andre så kun få individer på lang afstand ;-)
Vi spiser aftensmad i bjørneparkens cafeteria, og pga. smerterne i min fod beslutter vi os for at stoppe for i dag, da vi kan se, at man også kan leje hytter i forbindelse med bjørneparken. Vi får en fantastisk fin hytte, et lille rødt træhus i to etager med brusebad og TV + flere soverum, stor opholdsstue og køkken. Pris 560 SEK. Jeg tilbringer aftenen foran fjernsynet med foden oppe - som tiden går, bliver min fod mere og mere rød og hævet... I løbet af aften og natten regner det HELT vildt!


 
Dag 16: Osaros - Tiveden (359 km) - total: 5.244 km
 I nat regnede det helt vildt, og til morgen regner det stadig. Nu er vores fantastiske held vist sluppet op. Så vi iførte os møjsommeligt alt vores regntøj. Efter 5 min. holdt regnen op, det klarede op, og solen begyndte at skinne! Det fortsatte den med resten af dagen, så vi havde åbenbart stadig lidt held til gode.
Vi er nu begyndt for alvor at nærme os civilisationen - vi spiste aftensmad på en McDonald's - og derefter drejede vi af fra vej 45 for at prøve at køre ad nogle mindre, snoede veje. I den lille flække Tiveden kom vi forbi et pensionat - www.pensionattiveden.se - helt nyt var det, og vi var de eneste og nogle af de første gæster. Det var et lille landbrug, hvor man havde indrettet en del af huset til pensionat. Klokken var nu blevet hen ad 21, så vi fik lige en cola og noget varm kakao, og så gik Frank og jeg ned og badede i den nærliggende sø, der havde helt utroligt klart vand. Her plaskede vi rundt, mens solen gik ned.
Værelserne, der var store og superflotte, inkl. eget bad, fik vi for 350 SEK pr. værelse, inkl. morgenmad


 
Dag 17: Tiveden (S) - København (486 km) - total: 5.730 km
 Vi startede dagen med en fantastisk lækker morgenbuffet - alt, hvad man kunne tænke sig, inkl. hjemmebagt brød. Virkeligt flot og lækkert! Da vi skulle til og af sted ved 10-tiden, opstod der lidt panik, fordi nogle geder tilsyneladende var sluppet ud, så fatter og mutter måtte ud og løbe dem op.
Vi kørte ind til byen Hjo, der ligger meget flot lige ud til søen Vätteren. Herfra kørte vi ad landevej 195 sydpå, hvorfra vi kørte ud på E4. Vejret var fint og solrigt.
Planen var, at vi på vejen hjem ville besøge Wild West-parken "High Chaparral", men 15 km før vi nåede frem, slap vores held op. Himlen var sort, og det begyndte at regne kraftigt. Så vi vendte om, at kørte 10 km tilbage i samme retning vi kom fra og kom ud af regnen. Men himlen så helt sort ud, så vi besluttede bare at køre hjemad. På med regntøjet og ud på motorvejen: 230 km til Helsingborg i øsende regnvejr! Lige uden for Helsingborg holdt regnen endelig op - men så var der en megalang kø pga. vejarbejde. Vi holdt helt stille i næsten en halv time.
Endelig kørte vi ombord på Scandlines-færgen fra Helsingborg til Helsingør. Nu kom solen frem igen, og det var klaret op. Vi kørte først til Tina og Frank i Fredensborg, da jeg havde en del af deres bagage. Derefter kørte jeg selv videre mod København og var hjemme kl. 19:30.
Selvom det var surt med øsende regnvejr det sidste stykke hjemad, så gjorde det jo ikke så meget, da vi bare skulle hjem. Vi var utroligt heldige at kunne køre hele turen uden regn bortset fra de sidste 3 timer.

Printervenlig version