13. dag, fredag den 16. (Blythe / Phoenix - 327 km)
Dagen i dag er lidt vemodig. For i dag går turen atter
tilbage til Phoenix. Ifølge planen var det oprindeligt meningen, at disse
sidste 148 miles skulle høvles af på motorvejen. Men der var generel enighed
om, at det ikke var særligt sjovt bare at fræse afsted på motorvejen, så i
stedet fandt Hans Jakob på en alternativ rute ad mindre veje. Den var længere,
men til gengæld flottere og sjovere at køre på.
Turen tilbage til Phoenix går derfor ad mindre veje, og i
lang tid kører vi igennem et frugtbart område, hvor vi følger en flod. En
dejlig afveksling fra gårsdagens golde ørken. Det foregår i et stille og
roligt tempo, og jeg sidder og nyder duftene, når vi kører forbi markerne.
På et tidspunkt når vi til en gammel, forladt mineby. Vi går lidt rundt blandt tomme, forvitrede huse, der vidner om, at der engang blevet gravet guld her. De store maskiner, som knuste malmen, står her stadig. Ligesom træet, hvor de hængte de minearbejdere, der fuskede med guldet og selv stak noget i lommen.
Da vi nærmer os Phoenix, undgår vi ikke lidt motorvej på
vej ind til centrum. Der er tæt trafik og vejarbejde, så vi har god tid til at
finde den rigtige afkørsel. Sidst på eftermiddagen ruller vi ind på
parkeringspladsen foran vores hotel. Vi kan lige nå en tur i poolen, inden solen
går ned.
Om aften har vi afskedsparty ved poolen. Der er købt
rigelige forsyninger af diverse amerikanske dåseøl, og så er der ellers stort
tag-selv-bord. Vi gør status over turen, og alle er enige om, at det har været
14 fantastiske dage. Vi har alle realiseret en livsdrøm - og det var nøjagtigt
lige så sjovt og spændende, som vi havde drømt om. En af grundene til, at
turen var så vellykket, var selvfølgelig dels det store arbejde, som Hans Jakob
har lagt i forberedelserne, men også, at alle hyggede sig godt med
hinanden. Til trods for sociale og aldersmæssige forskelle, så havde vi det
sjovt sammen og havde i hvert fald det til fælles, at vi syntes, at det er fedt
at køre på motorcykel.