Dag 1: København - Hanstholm - Skib (400 km)

 Dag 2: Skibsrejse mod Færøerne

 Dag 3: Torshavn - Klaksvik (209 km)

 Dag 4: Klaksvik - Torshavn (200 km)

 Dag 5: Torshavn - Skibsrejse mod Island (4 km)

 Dag 6: Seyðisfjördur - Hafralækur (328 km)

 Dag 7: Hafralækur - Myvatn - Keldudalur (325 km)

 Dag 8: Keldudalur - Borganes - Brennistadir (309 km)

 Dag 9: Brennistadir - Geysir - Gullfoss - Reykjavik (345 km)

 Dag 10: Reykjavik - Blå lagune - Vik (322 km)

 Dag 11: Vik - Höfn (315 km)

 Dag 12: Höfn - Hotel Svartisskógur (297 km)

 Dag 13: Hotel Svartisskógur - Seyðisfjördur - Skibsrejse mod Danmark (65 km)

 Dag 14: Skibsrejse mod Danmark

 Dag 15: Skibsrejse - Hanstholm - Århus (200 km)

 Dag 16: Århus - København (200 km)

-----------------------------------

Dag 1 – 17. juli – København-Hanstholm – 400 km
ca. 25 grader, solskin, senere skyet

Sommeren 2004 var ikke den bedste. Faktisk var det rigtigt kedeligt vejr med masser af regn i hele juni og det meste af juli. Vejrudsigten for Færøerne og Island så heller ikke alt for spændende ud. Regn, regn og atter regn. Men nu var det hele arrangeret, og om lørdagen skulle vi køre 400 fra København til Hanstholm og skibet til Færøerne.
Og efter halvanden måned med dårligt vejr, slog det pludselig om, den dag vi skulle af sted. Så lørdag morgen skinnede solen, da jeg pakkede motorcyklen og kørte over til mine venner Frank og Tina. De to kører på en Yamaha Virago 535, mens jeg har en Yamaha Dragstar 1100.
I første omgang skulle vi med færgen fra Odden til Ebeltoft kl. 11. Vi kørte ad mindre veje fra København til Odden og var der i god tid, så vi kunne sidde i solen og nyde, at det endelig var blevet sommer.
Fra Ebeltoft tog vi landevejen (26) tværs over Jylland i retning mod Hanstholm. Vi havde god tid, så vi kørte via Thisted og ud til Vesterhavet og derfra nordpå til Hanstholm, hvor vi ankom ca. kl. 17:30.
Vi kørte ud til skibet, Norröna, fik vores boardingkort og kørte frem og ventede på at komme ombord. Ud over os og en færing på Harley var der faktisk kun tyske motorcyklister på off-roadere. Det var et kæmpe skib og kun ca. 2 år gammelt. Plads til 1.500 passagerer og 800 biler. Og så os på ca. 20 motorcykler.
Ved 19-tiden fik vi endelig lov at køre ombord. Heldigvis er der gode fastspændingsmuligheder for motorcyklerne. Og da de stod forsvarligt fastspændt, gik vi op til vores 3-personers kahyt med wc/bad, fjernsyn og køleskab.
Skibet lagde fra kl. 21 med kurs mod Færøerne, hvor vi ville anløbe om mandagen ved 6-tiden. Forude ventede ca. 36 timer ombord på skibet. Godt, vi havde bestilt kahyt – et billigere alternativ kunne have været nogle liggepladser i bunden af skibet. Men det er nu rart at have sit eget rum, et bad og en ordentlig seng til sådan en lang tur.
Vi gik ned i cafeteriet og fik dagens ret og gik derefter en runde på skibet. Og så sad vi et par timer oppe på det åbne dæk og nød udsigten over Nordsøen og den stille, lune aften, inden vi godt trætte gik i seng.

------------------------------------

Dag 2 – 18. juli – skibsrejse mod Færøerne
ca. 20 grader, blæsende men solrigt, senere blæser det mere op

Vi sov længe og stod først op kl. 11. Vi havde jo heller ikke noget, vi skulle nå. Efter at have gået en runde besluttede vi os for frokostbuffeten i en af restauranterne. Der blev gået til vaflerne og de mange andre gode ting, og bagefter vraltede vi op på dækket og sad i solen og nød udsigten til bl.a. boreplatformene i Nordsøen. Så langt ude på havet har man virkelig en fornemmelse af at være meget langt hjemmefra. Ud på eftermiddagen blæste det op, og så var det ikke længere helt så sjovt. Selvom jeg havde søsygepiller med, havde jeg selvfølgelig ikke taget nogen. Stupid! Men nu skyndte jeg mig ned og fik slugt en. Efter et stykke tid måtte jeg dog ud og køre traktor med porcelænsrat, og det første der kom op, var den lille hvide søsygepille. Da det så var overstået, tog jeg en ny pille, og efter at have været lidt grøn i hovedet et par timer havde jeg det herefter fint. Vi fik lidt mad i cafeteriet og spillede lidt i spillearkaden, mens skibet gyngede mere og mere.
Vi gik i seng og sov fint nok, på trods af den kraftige bølgegang. Ved midnatstid vågnede jeg og udbrød "Shit!" – nu gyngede skibet nemlig på en anden måde og kraftigere, og det første jeg tænkte på, var om motorcyklerne nu også stod ordentligt fast. Nå, det ville jo vise sig, når vi i morgen tidlig kom til Torshavn.

------------------------------------

Dag 3 – 19. juli – Torshavn-Klaksvik – 209 km
ca. 15-22 grader, først tåget, skyer og sol, især fint om eftermiddagen

Motorcyklerne havde heldigvis klaret stormen – vi blev vækket allerede kl. 04:30 og skulle forlade kahytten senest en time efter. Ved 6-tiden kørte vi fra borde i Torshavn - det var vådt, fordi det lige havde regnet. Det var heldigvis det eneste regn, vi oplevede på Færøerne.
Vores første overnatning var i Klaksvik i den nordøstlige del af øerne, så vi begav os af sted i den retning. Vi var totalt overvældede af, hvor smukt der var, så vi var nødt til at holde med jævne mellemrum og fordøje indtrykkene. Der er meget grønt (det regner normalt også meget!), med mange bjerge og så er det til at overskue. Vejene er gode, og der er ikke meget trafik, så vi kunne køre i et mageligt tempo. Vi fik taget de fleste veje og set kirker og idylliske landsbyer og fjorde undervejs.
Vi spiste frokost i byen Gjógv og kørte lidt videre. I en lillebitte landsby så vi et papskilt der inviterede til kaffe og kage, så vi var inde hos en flink dame og få kaffe og hjemmebagt chokoladekage. Ved 19-tiden tog vi færgen til Klaksvik (ca. 1 time) og blev indlogeret på Sømandshjemmet, hvor vi lagde ud med at spise det eneste, der var på menukortet: Flæskesteg med kartofler og brun sovs. Efter at have spist kørte vi via en ensporet tunnel uden lys over til naboøen for at se solen gå ned.

------------------------------------

Dag 4 – 20. juli – Klaksvik-Torshavn – 200 km
ca. 22 grader, solrigt og varmt, om aftenen bliver det meget tåget

Vi vågnede til en dejlig, solrig dag og brugte hele formiddagen på at se de to nordlige øer Kunoy og Vidaroy. Vi kørte bl.a. gennem flere ensporede tunneller uden lys - spændende! Naturen er fantastisk flot og barsk. I fjordene er der ofte dambrug, der er en stor indtægtskilde her, og vi så kæmpestore laks springe. Vi tog færgen tilbage fra Klaksvik ved 13-tiden og satte kursen direkte mod Vestmanna, hvor vi købte billet til en 2-timers tur langs kysten til fuglefjeldene. En lidt lang tur, syntes vi. Men både vejret og turen var flot, og vi så mange fugle.
Turen var slut kl. 19, og vi kørte derefter en lille tur til naboøen Vagur, via den nye flotte tunnel. Men ret hurtigt skiftede vejret og det begyndte at blæse og blive koldt. Så vi skyndte os tilbage i retning mod Torshavn og vores sidste overnatning. Tågen blev tykkere og tykkere, og da vi kom til Torshavn, kunne vi ikke se mange meter. Og vi kunne hellere ikke se vores hotel, Hotel Føroyar. Måske var det fordi, det var hvidt, havde græs på toppen og lå oppe på en bakke indhyldet i tåge! Vi nåede først frem kl. 22 - kolde og sultne. Men køkkenet havde lige lukket, og vi orkede ikke at kæmpe os ned til byen med risiko for at fare vild. Så vi gik sultne i seng.

------------------------------------

Dag 5 – 21. juli – Torshavn-Island – 4 km
om formiddagen tyk tåge og finregn - fra middag solskin og varmt, ca. 20 grader

Vi vågnede 7:30 ved at det øsede ned udenfor, og tågen var tyk som ærtesuppe. Heldigvis skulle vi ikke køre mere i dag, så vi gik ned i restauranten og spiste os gennem morgenmads-buffeten et par gange. Efter morgenmaden gik vi en tur ned i byen, og så holdt regnen op, tågen lettede, og solen skinnede. Nu blev det ret varmt, så vi gik rundt og kiggede på de flotte bygninger i Torshavn og fik os en velkendt fransk hotdog. Torshavn er vældig hyggelig - men til at overse på et par timer. Vores hotel lå på en bakke oven for byen, og på vej hjem så vi vores skib komme ind - et flot syn. Vi fik pakket vores ting og kørte derefter ned til skibet i god tid, inden vi skulle sejle kl. 18. Der var en del andre motorcyklister - alle fra Tyskland og alle på store off-roadere. Vi kunne høre, at de stod og fnisede lidt over Franks lille Virago.
Ombord på skibet blev jeg lidt overvældet af alle de reb og ting og sager til at spænde motorcyklen fast med og stod vist og lignede en konfirmand. Ved siden af mig stod en stor tysker, han kiggede lidt på mig og gryntede så et eller andet på tysk, hvorefter han gik i gang med at spænde min mc fast med diverse råbåndsknob og pælestik og hvad ved jeg. Han sagde ikke en lyd, men gryntede lidt igen, da jeg takkede ham på mit bedste tysk. Ok, de var alligevel ikke så slemme, de tyskere.
Vi fik lidt at spise ombord og gik derefter ned i kahytten med chips og cola og så en film i fjernsynet. Vi faldt alle tre ret hurtigt i søvn - næste morgen ville vi ankomme til Island.

-------------------------------------

Dag 6 – 22. juli – Seyðisfjördur-Hafralækur  - 328 km
ca. 7 grader og tyk tåge - senere blå himmel og sol, ca. 15 grader

Vi kørte fra borde ca. 8:30 og blev vinket foran bilkøen ved tolden. Det hele gik nemt og smertefrit - men alt var indhyllet i tåge, og et skilt viste 7 grader! Den første strækning fra skibet og op ad bjerget ca. 20 km til Egilstadir foregik langsomt og i tyk tåge. Så det tog omkring en time - og så måtte vi også ind og have noget morgenmad og varm kaffe. Det var ikke den bedste start, men illustrerede, at det var en barsk natur vi var kommet til. Efter morgenmaden var vejret blevet lidt bedre. Tågen var væk, og nu var det bare overskyet. Vi satte kursen i nordøstlig retning - de første par timer med god asfaltvej og næsten ingen trafik. Derefter gik ringvejen (Hovedvej 1) over i fastpresset grus. Vi tog en afstikker for at komme til vandfaldet Dettifoss, der er det vandrigeste i Europa. I første omgang kørte vi 28 km ad grusvej til vandfaldet. Men nu var solen kommet frem, det var dejligt varmt, og der var stort set kun os på vejen – og i det hele taget. Undervejs stoppede vi og lagde os lidt i græskanten og slappede af med udsigt til blå himmel, bjerge og store vidder. Wow, det er sgu livet!
Dettifoss er stort og voldsomt. Vandet kommer høvlende ud over kanten med en fantastisk kraft. Og igen var der kun få andre mennesker. Og det hele var ikke plastret til med isboder og souvenirbutikker. Kun den rå natur. Heller ikke noget med indhegning – du må selv tænke dig om og passe på.
Vi valgte at fortsætte videre nordpå ad grusvejen til en asfaltvej, der førte os i retning mod Husavik. Undervejs besøgte vi stedet Asbyrgi – en kæmpe kløft i lavamasserne, hvor De Underjordiske efter sigende skulle bo. Det skal nok passe, vi så dem bare ikke lige. Videre mod Husavik - men der var vejarbejde, så vi kørte rigtig mange kilometer ad dårlig grusvej. Lidt af en prøvelse. Men det var også bare, fordi vi var kørt væk fra ringvejen. Efterhånden blev det bedre, og da vi nåede Husavik, var der kun godt 20 km til gården, hvor vi skulle overnatte. Så det var med at benytte lejligheden til at få noget mad. Der er nemlig temmelig øde i Island - man kan ikke forvente at finde små hyggelige restauranter undervejs. Mad fås altid på tankstationerne, men dem kan der også være langt imellem, især i den nordlige del af landet. Men Husavik havde et mindre udbud, så vi valgte en pizzarestaurant, hvor jeg fik en helt almindelig pizza til 180 kr. (danske vel at mærke!). Alting er dyrere i Island!
Bagefter kørte vi til vores første overnatningssted på gård 449, hvor vi var fremme kl. 21. Familien var meget sød, men manden talte kun islandsk, så det var begrænset, hvad vi kunne konversere om. Men vi fik kaffe og kage i køkkenet, inden vi gik i bad og derefter på hovedet i seng kl. 23, dødtrætte efter dagens strabadser.

--------------------------------------

Dag 7 – 23. juli – Hafralækur - Keldudalur – 325 km
sol og blå himmel, ca. 16 grader - kl. 19 begynder det at regne

Dagen starter i flot solskin, og vi lægger ud med at køre til Myvatn og rundt om søen. Derefter kører vi ud i et område med vulkansk aktivitet - flere steder ryger det op af jorden, og der er kratere med boblende mudder og store sprækker i jorden. Fantastisk! Bagefter bader vi en times tid i en varm kilde (Myvatns svar på Den Blå Lagune). Der er kun få andre, og vi ligger og nyder det varme vand og udsigten over lava-formationerne. Frokosten spiser vi på en lille hyggelig café på en gård, The Cowshed Café. Mellem cafén og stalden var der store glasruder, så man kunne sidde og se køerne blive malket, mens man drak morgenkaffe.
Vi har stadig lang vej til vores overnatningssted, faktisk er vi slet ikke begyndt at køre i den retning endnu. Men kl. 14:30 begiver vi os af sted. Vejret er stadig fint, og det er en flot tur til Islands næststørste by, Akureyri. Her spiser vi aftensmad, og kl. 18:30 sættes kursen gennem et øde område mod gård 335, hvor vi skal overnatte. Skyerne bliver mørkere og mørkere, og kl. 19 begynder det at regne, så vi kører et par timer i regn. Omsider kommer vi til jordvejen, som fører ned til gården. På gårdens vejbeskrivelse stod der: "After a short drive the farm is on the left". Virkeligheden så lidt anderledes ud! Her var totalt øde, og efter 10 km ad en absurd regnvåd jordvej (heraf 4 km "under construction" - dvs. i første gear gennem løs mudret jord) nåede vi omsider frem kl. 22. Efter en kop kaffe og et varmt bad er klokken blevet 23:30, og jeg er mere end klar til at sove. I morgen kl. 8 går det løs igen.

---------------------------------------

Dag 8 – 24. juli – Keldudalur - Brennistadir – 309 km
først køligt, finregn og tåge - fra kl. 16 solskin og varmt

Vi vågnede til finregn og tåge. Øv! Satte os til et overdådigt morgenbord og trak derefter i regntøjet. Vi kørte væk fra gården ad en anden vej, som var meget bedre (grus).
Første stop var Glaubær, en gammel tørvegård, hvor en hel familie og alle medarbejdere boede og arbejde. Videre i regnvejr ad ringvejen. Spiste hotdogs på en Esso-station iført regntøj. Kl. 16 efter 220 km hørte regnen op, og solen kom frem. Vi fik regntøjet af og klatrede op på en vulkan og kiggede ned i krateret. Videre ad gode mc-veje til den efter islandske forhold lidt større by, Borganes, hvor vi spiste aftensmad på en lidt suspekt udseende filippinsk restaurant, som dog havde glimrende mad og kolde maltøl af mærket "Egil Skallagrimson". Derefter kørte vi ud til vores gård (30), der igen lå godt 10 km nede for enden af en grusvej. Var fremme kl. 20. Vores værter var et flinkt ældre ægtepar. Vi gik en tur i omegnen sammen med deres kat, der troligt fulgte i hælene på os, og kiggede på floder og snakkede med hestene. På vejen hjem blev vi fulgt af en hel flok ænder, der rappede løs. Meget landligt. Snakkede lidt med mutter i køkkenet over en kop kaffe og gik udmattede til køjs kl. 23.

---------------------------------------

Dag 9 – 25. juli – Brennistadir - Reykjavik – 345 km
solskin og senere mere skyet, ca. 14 grader

Vi kørte rundt om Hvalfjordur - ville se en gammel hvalfanger-station, men fandt den ikke. Men det var alligevel en vældig flot tur rundt om fjorden. Kørte til Islands over 1.000 år gamle tingsted, Þingvellir (bl.a. ad 28 km bjerggrusvej). Derefter videre til gejseren Stokkur, som vi så springe. Videre til vandfaldet Gulfoss - stort og flot med regnbue over. Men man kan ikke se det (tæt på) uden at blive våd.
Derefter kørte vi 100 km tilbage til Reykjavik. Vi nåede frem til vores guesthouse midt i Reykjavik kl. 18:30, fik lige skiftet tøj, og så gik vi en tur ad "Strøget" - meget hyggeligt. Vi flottede os og bestilte en 3-retters menu på en restaurant med cocktails, mad og vin. Samlet pris: 17.000 ISK.
Slentrede hjemad med fyldte maver og gik trætte til køjs kl. ca. 24.

---------------------------------------

Dag 10 – 26. juli – Reykjavik - Vik – 322 km
først skyet og en smule finregn - fra middag sol og blæsende, ca. 12 gr.

Vi kom først af sted ved 10-tiden, og efter at Frank havde vist os nogle spændende industrikvarterer i Reykjaviks udkant, overtog jeg førertrøjen og førte os ud til Den Blå Lagune. Vi hyggede os i vandet i en times tid. Det var dejligt, men der var mange turister (sammenlignet med stedet ved Myvatn).
Derefter gik det i fuld fart langs kysten til næste overnat-ningssted, der lå 25 km før Vik. Området mellem Reykjavik og Vik var meget fladt og åbenbart landbrugsland. Vejen var den hidtil bedste, så vi kørte 80-100 km/t. Noget ensformigt landskab. Vi ankom til gården kl. 18. Frank og jeg forsøgte at køre op til gletsjeren ad en bjergjordvej. Ifølge et skilt skulle der være 10 km og mulighed for snescooterkørsel - men efter 4 km gav vi op: vejen var fyldt med huller og store sten. Det var sgu for farligt og besværligt. I stedet kørte vi de 25 km ind til byen Vik og spiste på den eneste grillbar, der var.
I seng kl. 23. I morgen bliver også en lang dag ...

---------------------------------------

Dag 11 – 27. juli – Vik - Höfn – 315 km
solskin og blæsende, ca. 14 grader

Dagen er præget af lange, lige stræk. Vi kører over lavasletter - visse steder dækket af et op til 30 cm tykt moslag. Andre steder er der sort lavasand, så langt øjet rækker. En sandstorm i dette område kan angiveligt sandblæse en bil - eller motorcykel! Vi slipper med skrækken. For foden af gletsjeren Vatnajökul er der et kæmpe deltaområde, hvor smeltevandet fra gletsjeren løber af. Så vi kører over mange lave metalbroer. Og Vatnajökul er altså stor vi bruger næsten en halv dag på at køre forbi. På et informationscenter ser vi en video om den dag i 1996, da vulkanen inde under gletsjeren kom i udbrud - den efterfølgende flodbølge ødelagde ALT. Heldigvis bor der ingen mennesker i dette område, men vejen er meget vigtig, da det er den eneste forbindelse mod nord.
Vi var på sejltur på en sø fyldt med isbjerge for foden af gletsjeren. Sejlede i et ombygget amerikansk amfibiekøretøj. Vi kørte videre og mødte to danskere på cykel på en totalt øde strækning i strid modvind (14 m/s) – de så ikke ud til at nyde det!
Et sted, ca. en times kørsel før Höfn, kunne man komme ud og køre på snescooter på gletsjeren. Det ville vi ellers gerne, men der var kun ture kl. 10 og 12. Og vi kom forbi kl. 18. Der ville desværre gå for meget tid med det næste dag, så vi var nødt til at opgive. I stedet kørte vi til Höfn og spiste en god middag på en hyggelig restaurant. Derefter kørte vi til vores overnatningssted – et stort sommerhus (gård 584), hvor der boede flere logerende. Klokken er efterhånden blevet 21:30 - jeg skal lige have et bad, og så skal jeg se dyner. Vi er alle godt møre efter dagens strabadser.

----------------------------------------

Dag 12 – 28. juli – Höfn - Hotel Svartisskógur – 297 km
solskin og skyet, ca. 14 gr.

Efter et stort morgenbord begiver vi os nu ud på turens sidste strækning. Den nordøstlige del af Island er et af de mest øde områder og en del af ringvejen er ikke asfalteret. Hvor der ikke er asfalt, består vejen af hårdtpresset grus, som er ok at køre på, hvis man tager det roligt. Og det gør man, for det er også ret bjergrigt, og rækværk bruger man ikke her.
I den første by vi møder efter godt 90 km, Djúpivogur, spiser vi frokost nede ved havnen på det hyggelige Hotel Framtid.
De havde den islandske specialitet Rådden haj, så det måtte vi selvfølgelig prøve, inkl. et glas brændevin. Det var sgu mere specielt end velsmagende!
Videre nordpå - nu er der kun grusvej langs kysten - og over bjergene. Heldigvis er der næsten ingen trafik, så vi tager det bare roligt og nyder den fantastiske rå natur. Ind imellem kommer der et stykke med asfalt og så lidt mere grus. Vi er lidt fascinerede af, at her er så primitivt - ringvejen er trods alt den vigtigste vej på Island. Vi skal via den store by Egilsstadir og ca. 30 km nordpå for at komme til vores sidste overnatningssted, Hotel Svartisskógur. Eftersom vi jo har bestilt bondegårdsovernatning, bliver vi indlogeret på den tilhørende gård (482), hvor vi har hele 1. sal for os selv. Efter at have klædt om kører vi ned til hotellet og spiser aftensmad.

----------------------------------------

Dag 13 – 29. juli – Svartisskógur - Seyðisfjördur – Skib mod DK – 65 km
overskyet, ca. 12 grader

Skibet sejler kl. 12 fra Seyðisfjördur, godt 60 km fra vores hotel, så vi er tidligt oppe, og jeg vil gerne af sted i god tid, så vi ikke risikerer at komme for sent. Vi når det i fin stil og får udfyldt skibspapirerne, kører ombord og får spændt motorcyklerne fast.
Til hjemturen har vi fået en kahyt med vindue (på turen op var det uden vindue). Det er nu meget rart at kunne se ud, når man skal opholde sig på skibet de næste godt 50 timer.
Da vi sejler, blæser det op, og båden gynger en del. Belært af erfaring har Torben taget sin pille inden afgang, så der er ingen problemer. Vi nyder et dejligt måltid mad i cafeteriet, mens mange af de øvrige gæster ser lidt grønne ud i hovederne.

----------------------------------------

Dag 14 – 30. juli – Skibsrejse mod Danmark
skiftende vejr, blæsende i starten

Vores kahyt har tre køjer, badeværelse med bruser, køleskab og tv, så der er ikke noget at klage over. Skibet Norröna er i øvrigt ret nyt, fra omkring år 2000. Der er flere restauranter og et cafeteria ombord, så der er lidt for enhver smag og pengepung.
Vi bruger tiden på at kigge i butikkerne, studere restauranternes menukort, slappe af på dækket om dagen, nyde udsigten, spise, sove, drikke, læse, se fjernsyn og spille i spillehallen.
Om aften flotter vi os og spiser en 3-retters menu i skibets bedste restaurant: Færøske specialiteter til forret, lunde/hvalbøf til hovedret og noget fromagehalløj til dessert.
I morges ved 5-tiden anløb vi Torshavn på Færøerne og var taget af sted igen, inden vi stod op. Men om aftenen ved 9:30-tiden anløber vi Lerwich på Shetlandsøerne, og det er vi oppe og se. Det er ret flot, for skibet sejler langs med byen for at komme ind i havnen. Lerwich ser vældig hyggelig ud - måske skulle vi overveje en tur til Shetlandsøerne?
Vi går ned i kiosken og køber forsyninger af cola, slik og chips, og så er der ellers dømt total afslapning (hvilket vi er blevet ret gode til) i kahytten med film i fjerneren.
Det sidste jeg tænker, inden jeg falder i søvn, er, om min kære motorcykel nu også har overlevet den kraftige søgang i går. Det vil vise sig, når vi i morgen ved 17-tiden kommer til Hanstholm ...

-----------------------------------------

Dag 15 – 31. juli – Skibsrejse - Hanstholm - Århus – 200 km
solskin og varmt

Da vi vågner om formiddagen og kommer ud på dækket kan vi tydeligt mærke, at vi nu er kommet tættere på land og længere østpå. Det er blevet varmere, og solen skinner fra en næsten skyfri himmel - næsten lidt for varmt, efter at vi har vænnet os til temperaturerne på Island.
Vi indtager den store morgenmadsbuffet i en af skibets restauranter og begynder så småt at pakke vores ting. Skibet anløber Hanstholm kl. 17, men den der næsten 17:45, inden vi kommer fra borde.
Vi kører i højt solskin ad landeveje til Århus, hvor vi ankommer kl. 21 efter at have indtaget en burger undervejs.
Vi kunne måske godt have taget turen hjem i ét hug, men vi vælger at overnatte hos noget af min familie. Efter et par øl og noget rødvin er vi alle klar til at sove.
Vi glæder os allerede til at komme ud og køre igen i morgen.

------------------------------------------

Dag 16 – 1. august - Århus - København – 200 km
solskin og varmt

Vi er tidligt oppe - vi skal nå hurtigfærgen fra Århus til Odden kl. 9. Vi kører gennem de mennesketomme gader og kommer ombord. Efterhånden er vi blevet gode til at spænde motorcyklerne fast.
Da vi kører i land i Odden, er det bare det bedste danske sommervejr, man kan tænke sig. Vi tænker tilbage på den regnfulde sommer, hvor det faktisk regnede næsten hele juni og halvdelen af juli, indtil vi tog af sted. Så i stedet for at køre lige hjem, finder vi en masse små veje og kører og nyder det gode vejr. Og det faktum, at her er grønt og frodigt - noget andet end lavamasserne på Island.
Først på eftermiddagen er vi atter hjemme - propfyldte med indtryk fra en fantastisk tur til nogle øer, der er meget anderledes end det, vi kender.
Det er en tur for livet, som kraftigt kan anbefales.

Læs mere om de praktiske ting, og hvad det har kostet, på siden "Om turen".